Uanset om man er ved at bygge nyt, renovere eller blot har brug for at friske hjemmet op, så kan man gøre underværker med en omgang maling. Det kan dog virke som en uoverskuelig opgave at kaste sig ud i, hvis man ikke har prøvet det før. Det er vigtigt at vide, at der findes mange forskellige typer af maling.
Hvor noget er til udendørs brug, så er andet indendørs maling. Det vil være en dårlig idé at bruge en maling, som ikke er udviklet til det formål, man ønsker. Derfor bør man undersøge markedet og have nogle ting på plads, inden man går ud og køber det. Det ville være ærgerligt at komme hjem med noget, som man ikke kan bruge alligevel. Man kan altid spørge en professionel til råds eller søge på internettet, hvis man er i tvivl. Læs mere her, hvis du gerne vil have den bedste indendørs maling til hjemmet.
Mange forskellige typer maling med forskellige egenskaber
Der findes mange typer af maling. Så man bør undersøge, hvilken type der egner sig bedst til den overflade, man skal male i hjemmet. Det vil spare én for en masse ærgrelse senere hen. Noget af det første man skal kigge på er, hvor den flade der skal males befinder sig. Man kan overordnet set dele indendørs maling op i nogle hovedkategorier, som er væg- og loftmaling, træ- og metalmaling og gulvmaling. Det vil dermed være en dårlig idé at bruge en loftmaling på væggen, da de har forskellige egenskaber.
Man bør desuden altid følge brugsanvisningen. Ofte kan man finde vejledninger på producenternes hjemmesider, men man kan også spørge forhandleren til råds. Hvis man ikke har så meget forstand på det, er det altid bedre at spørge en professionel til råds, inden man investerer i maling. Man bør også danne sig et overblik over, hvor meget maling der er behov for, at hvilket prisleje man ligger på. For der findes mange forskellige muligheder, der passer til ethvert behov.
Sammensætning af malingen
I nogle tilfælde vil det være nødvendigt at arbejde med flere lag, når man bruger indendørs maling. Man bruger ofte først en grundmaling og en færdigmaling. Her er det en god idé at holde sig til den samme type maling, for at sikre det bedst mulige resultat. Uanset hvad anbefales det at bruge mere end et lag, fordi dækkeevnen dermed vil være bedre, og det vil give et flottere resultat. Hovedingredienserne i maling er opløsningsmiddel, bindemiddel og pigment. Bindemidlet er limen, som holder sammen på malingen, og gør at det sidder fast på underlaget. Det er netop bindemidlet, der afgør, hvor det er bedst at anvende indendørs maling. For det har afgørende betydning for, hvad malingen kan holde til samt dens slidstyrke, vaskbarhed, glans, mv. når den er tør. Opløsningsmidlet sørger for at fortynde malingen, og gør den dermed flydende. Det fordamper, når malingen tørrer. Pigmentet er farvestoffet, og hvis der er meget pigment i en maling, dækker den bedre.